Fanget i et tomrum
Når jeg falder i fælden og begynder at sammenligne mig selv med andre, mister jeg fornemmelsen af både, hvem jeg er, og hvem den anden egentlig er. Det er som om, jeg placerer mig selv i et tomrum mellem to stole, ude af stand til at finde fodfæste. I det øjeblik glemmer jeg alt det, jeg har at byde på, og jeg overser de gaver, som livet har lagt foran mig.
Jeg ved, at jeg gør det for at finde en slags målestok, en sikkerhed, der kan fortælle mig, at jeg er god nok. Men i stedet bliver jeg fanget i en illusion, hvor alt, jeg ser, er, hvad jeg mangler, og alt, de andre har, bliver forstørret til noget, jeg aldrig kan opnå.
Når jeg sammenligner, trækker jeg mig væk fra nuet. Jeg glemmer at værdsætte de små ting, der gør mig til den, jeg er – mine tanker, mine følelser, og den måde, jeg oplever verden på. Og jeg mister evnen til at se den anden person klart; de bliver reduceret til en konkurrent i stedet for et menneske med deres egen historie, deres egne kampe og glæder.
Jeg ved, det ikke hjælper mig at dvæle i dette tomrum. Det minder mig om, at jeg skal vende tilbage til mig selv og nuet. For kun her kan jeg finde min egen styrke og huske på, at jeg allerede er hel, præcis som jeg er.
🌞 Dejlig dag til dig.
♥️ Livet elsker dig
Anna Helene Hjort
ICF og ACT Matrix Coach
ARACA® – det handler om dig.™